Pakkeinstrukser
Vi har stor erfaring i pakning fra såvel private som virksomheder.
Pakke / flytteinstruks private
Vores anvisninger er naturligvis generelle
- Vær opmærksom på, at kasserne bliver samlet korrekt
- Alt, hvad der kan være i en flyttekasse, skal nedpakkes. Kassen skal dog kunne lukkes
- Kassens vægt må ikke overstige 25 kg, da den skal kunne løftes op på skulderen af én mand
- Pak hellere i to end i én kasse
- Tallerkener pakkes 6 stk. ad gangen, papir pakkes om, som var det hos pølsemanden, dette gøres 2-3 gange, tallerkener drejes mellem hvert stykke papir, så der kommer mest muligt mellem hver og stilles på højkant og tværs i kassen.
- Billeder, som ikke kan være i en kasse, skal blive hængende på væggen
- Diverse nøgler fra kommoder, kister, skuffer m.v. tages ud
- Senge, skabe, stigereoler m.v. adskilles, så disse kan flyttes uden at lide overlast
- Mærk flyttekasserne samme sted; streg evt. gammel tekst ud, så det er let læseligt
- Lav en tegning til dig selv over placering af møbler i det nye hjem (så du ved hvor vi kan placere flyttekasser mm.)
Efter flytning
- Kasser bedes sammenslået
- Vær opmærksom på at kasserne bliver foldet rigtigt ud, der hvor hæfterne er må ikke være foroven, da de kan gå i skykker herved
- Kasser kan beholdes i 14 dage, eller efter aftale
Ring for afhentning af kasser 45 42 00 40
Pakke / flytteinstruks firma
Vores anvisninger er naturligvis generelle
- Vær opmærksom på at kasserne bliver samlet korrekt
- Alt hvad der kan være i en flyttekasse skal nedpakkes, når bare denne kan lukkes
- Dette gælder også EDB maskiner, printere, lamper samt telefoner.
- Kassen’s vægt må ikke overstige 25 kg. da den skal kunne løftes op på skulderen af 1 mand
- Pak hellere i to end én kasse
- Billeder som ikke kan være i en kasse skal blive hængende på væggen og mærkes
- Diverse nøgler fra arkivskabe, skuffer m.v. tages ud, lægges i en kuvert og tapes på siden, eller tapes i skuffe
- Borde, reoler, m.v. adskilles, så disse kan flyttes uden at lide overlast
- Løse hylder, reoler, sokler, m.v. skal mærkes individuelt
- Brug mærke sedler, påfør tydeligt rum og placerings nr., da ting der ikke er mærket vil blive stående
Efter flytning
- Fjern mærkesedlerne umiddelbart efter flytningen (ikke på kasserne da disse vil gå i stykker)
- Kasserne bedes sammenslået